23948sdkhjf

Studerende hjælper i kampen mod svovl

Myndigheder og erhvervsliv går sammen.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Boeing-koncernen, Søfartsstyrelsen og Miljøstyrelsen er gået sammen om at løse den globale udfordring med svovlhåndhævelse. Med støtte fra den Danske Maritime Fond skal der afholdes en studenterkonkurrence på DTU i foråret 2017.

Målet er at finde frem til effektive håndhævelsesløsninger, som myndighederne kan anvende på åbent hav, når de kommende globale IMO-svovlregler træder i kraft.

Forskellig ekspertise

Den mange-facetterede gruppe af organisationer bag dette projekt har samlet sig om et fælles mål – at finde en effektiv håndhævelsesmetode. De enkelte partnere repræsenterer forskellige typer ekspertise, som – hvis de kombineres – kan hjælpe de deltagende studerende på deres vej henimod at opfinde effektive metoder til håndhævelse af de internationale svovlregler på åbent hav.

Chefkonsulent Peter Krog-Meyer fra Søfartsstyrelsen udtaler:

-Det er en udfordring at finde ud af, hvilken type brændstof skibene anvender på åbent hav. Ikke desto mindre er det, hvad søfarts- og miljømyndighederne i hele verden skal finde ud af, når der indføres en ny og strengere global grænse for skibes svovludledninger. For at tage denne udfordring op er vi meget glade for at have indgået et partnerskab med større, internationale selskaber og DTU med henblik på at opdage nye og bedre håndhævelsesmetoder.

Ide udklækket af Boeing

Ideen om en studenterkonkurrence blev udklækket af Boeing-koncernen. Tidligere studenterkonkurrencer i USA har vist, at de løsninger, som de studerende fandt frem til, var overraskende kreative, innovative og nyttige. En af de forretningsideer, der blev lanceret af studentergruppen i den sidste konkurrence, gik ud på at anvende Boeings patenter til at filtrere de farlige partikler fra kulfyrede kraftværkers udledninger fra, samtidig med at der udtrækkes drivhusgasser til anvendelse i produktionen. Det er første gang, at denne type konkurrence fokuserer på skibes udledninger.

Maersk bidrager til projektet med selskabets massive ekspertise inden for skibsfartserhvervet. Sammen med andre ligesindede rederier i Trident Alliance arbejder Maersk allerede aktivt for at sikre lige konkurrenceforhold, når svovlreglerne træder i kraft på åbent hav. I betragtning af den betydelige prisforskel mellem brændstof med et højt svovlindhold og det krævede brændstof med et lavt svovlindhold er der virkelig brug for effektiv global håndhævelse.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062