BHE har fået hul på Tyskland
BHE i Horsens, der tilbyder elektronik montage services (EMS) melder om stærk fremgang på det tyske marked, der i dag udgør omkring 20 procent af virksomhedens omsætning.
- Vi har flere store tyske kunder der startede op i 2015, og hvor produktionen og omsætningen for alvor har taget fart i 2016, og vi har ligeledes et par tyske kunder på vej ind, som gerne skulle bidrage til et yderligt markant løft i 2017. I vores branche går der altid noget tid fra den første prototypeordre kommer, og indtil produktionen kører i fuld skala, siger Anne Sylvest Jensen, der er eksport manager hos BHE til electronic-supply.dk.
Virksomheden oplyser, at de tyske kunder også placerer ordrer på væsentligt større serier end BHE’s danske kunder, der typisk anvender Horsens-virksomheden til mindre og mellemstore serier.
BHE forventer, at de tyske kunder allerede næste år vil tegne sig for en tredjedel af selskabets omsætning.