Bæredygtig Scania-model
SPF-Danmark, som er verdens største transportør af levende svin, har fået leveret endnu en Scania Ecolution-model, denne gang en Scania R 490 med ekstra lav skammelhøjde.
Med en særligt lav skammelhøjde på under 970 mm er forudsætningerne for rentabel volumentransport på plads for SPF-Danmark.
- Den ekstra lave skammelhøjde gør, at der er plads til flere etager med grise, og dermed er der mulighed for at transportere flere svin, fortæller Key Account Manager hos Scania, William Bøgelund Madsen.
Den nye 3-akslede trækker er omfattet af en Ecolution by Scania-aftale, som er Scanias mest omfattende og effektive løsning til at reducere CO2- udledning og udgiften til brændstof. I konceptet indgår et coaching-forløb af chaufføren på lastbilen. SPF-Danmark er erfarne inden for Ecolution-konceptet, og de har allerede haft mange chauffører igennem.
Det er Scanias opbygningsafdeling i Vojens, som har stået for den avancerede opbygning.
Her ses Key Account Manager William Madsen, indkøbschef Henrik Pedersen og chauffør Jens Chr. Hansen foran SPF-Danmarks nye Scania R 490 med ekstra lav skammelhøjde. (Foto: Scania)
Transport Tidende på mobilen:
Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play