Søfartsstyrelsen har ansvaret for udarbejdelsen af Danmarks første samlede havplan – en stor og kompleks opgave, der kræver hensyn til mange faktorer, inklusiv vækstpotentiale, miljøforhold, erhverv, eksisterende regulering og nuværende anvendelser.

Hertil kommer koordinering med vores nabolande, der skal sikre, at de nationale havplaner hænger sammen over grænserne til havs.

De fleste lande rundt om Østersøen er i denne uge på besøg i Danmark, hvor Søfartsstyrelsen er vært ved et møde i havplanlægningsprojektet Baltic Scope. Mødet bruges bl.a. til dialog om, hvordan de deltagende lande kan skabe sammenhæng mellem planlægning af deres havarealer, især hvor energiinfrastruktur, skibsfart, fiskeri og naturbeskyttelse mødes ved grænserne – eller bør gøre det.

- Vi kan ikke lave en havplan uden at koordinere nationalt og internationalt. Skibe sejler jo på tværs af landes havarealer og fiskere er afhængige af fiskebestande, der ikke holder sig inden for nationale grænser. Derfor skal vores havplaner hænge sammen ved landegrænserne, siger chefkonsulent i Søfartsstyrelsen Suzanne Dael.

På mødet deltager planlæggere og planlægningseksperter fra Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland.

Havplan klar i 2021

Med Danmarks havplanlægning er målet at sikre vækst og fremme sameksistens mellem de mange nuværende og fremtidige anvendelser af havet. Havplanlægningen omfatter energisektoren, søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på havet samt beskyttelse af miljøet og dækker fra kystlinjen ud til de danske grænser til søs.

Udover samarbejdet med nabolandene vil etablering af Danmarks første havplan ske gennem en national dialog, hvor bl.a. danske ministerier, styrelser, kystkommuner, erhvervs- og interesseorganisationer og andre interessenter vil blive inddraget.

Baltic Scope projektet

Baltic Scope-projektet er et Østersøprojekt finansieret gennem European Maritime and Fisheries Fund.

Projektets mål er at identificere fælles løsninger på maritim fysisk planlægning på tværs af grænser med henblik på at fremme større sammenhæng mellem planerne. Denne form for samarbejde er unik og giver de deltagende lande mulighed for at lære af hinandens erfaringer og udveksle viden og ekspertise af relevans for projektet og regionen.