Gardintrailer til Ans
Ny Kel-Berg til L.M. Transport.
L.M. Transport, Ans A/S har fået leveret denne tre-akslede Kel-Berg maxi flexi gardintrailer fra Lastas i Hedensted.
Traileren er XL-godkendt, har en tilladt totalvægt på 40.000 kg og står på tre ni-tons BPW-aksler med tromlebremser. Den er opbygget i letvægtschassis med længdevanger opsvejset i I-profil af St.52-3 med stærke tværvanger og forstærkninger. Gardin er med skydetag med 70 procent åbning monteret på kraftige forbukkede alu-vangere.
Den leveres med manuelt hævetag, seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 alu-brædder. Bunden er belagt af 28 mm hårdttræsplanker, og den er udstyret med 12 kæpstokke inklusive magasin.
Traileren er leveret af Jan Bertelsen.