23948sdkhjf

PTI A/S henter Tunesien-ordre

Skal levere mejeriteknologi til udviklingsprojekt.

Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern har virksomheden PTI A/S i Tarm, der har specialiseret sig i stål-løsninger til fødevare- og mejerisektoren, fået en ordre på levering af et mejeri til Tunesien.

- Det er et meget lille mejeri, der kommer til at være i starten. Der findes stort set ikke nogen mejerier, der er så små i Danmark. Der vil blive produceret ost, men den vigtigste funktion er som udstillingsmejeri, som skal inspirere landmændene til at gå sammen om lignende mejerier, siger Michael Franklin Römhild, der er salgsmedarbejder og produktspecialist hos PTI A/S, til dagbladet.

Udviklingsprojektet, der er finansieret af Fødevarestyrelsen og Seges med 20 millioner kroner, skal lære tunesiske landmænd om effektiv mejeridrift.

Leverancen af det efter danske forhold lille mejeri bliver en kombination af nye og brugte komponenter fra danske og et tysk mejeri.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094