Konkurs giver højere fragtrater
Sidste uges nedsmeltning af det koreanske rederi Hanjin har fået konsekvenser for andre end rederiets kreditorer.
Det viser sig nu – ifølge flere internationale medier – at containerraterne på de vigtigste ruter har taget et gevaldigt hop opad.
Således er fragtraterne på de to vigtige ruter Asien-Nordeuropa og Asien-Nordamerika steget med henholdsvis 40 procent og 50 procent. Tallene er baseret på en opgørelse fra skibsfartsbørsen i Shanghai, der er toneangivende for ruterne til og fra Asien.
Der er også tale om prisstigninger på ruterne Asien-Middelhavet og Asien-Mellemøsten, mens Sydamrika og andre transatlantiske ruter ikke har mærket prishoppet – endnu.
Konkursen i Hanjin betyder aktuelt, at 80 containerskibe af sat ud af drift, mens der ventes på en afklaring af det videre forløb.
Hanjin’s skibe har svært ved t komme ind i havnene overalt på kloden for at aflevere deres last, da havnene frygter at rederiet ikke er i stand til at afregne havneafgifterne.
Situationen betyder et løft for de tilbageværende containerrederier, der længe har være hårdt ramt af lave fragtpriser på grund af overkapacitet på markedet.