23948sdkhjf

Transformerstation står til søs - OPDATERET

Bladt Industries leverer offshore-transformer.

Bladt Industries har afsluttet i produktionen af den store transformatorstation til havvindmøllepark-projektet Bligh Bank Phase 2. I sidste weekend fandt load-out sted fra Bladt Industries’ produktionsfaciliteter på Aalborg Havn. I dag torsdag 8. september startede sejladsen fra Aalborg til den lokation i Nordsøen, hvor transformatorstationen skal placeres.

Fabrikation af transformerstationen begyndte i maj 2015, og som hovedentreprenør på EPCI-projektet er Bladt Industries ansvarlig for konstruktion af stål, design, fabrikation, idriftsættelse og installation af transformerstationen. Totalvægten på transformerstationen er 1.100 ton.

Bladt Industries samarbejder med Semco Maritime og ISC gennem designprocessen, onshore fabrikation samt offshore idriftsættelse af elektronik og tekniske systemer.

Projektet er fremskredet som planlagt, og Bladt Industries er meget tilfredse med resultatet. Samarbejdet med Semco Maritime har været endnu en succes, med et projekt som er blevet færdiggjort på kun 3 måneder. Installation finder sted i midten af september 2016.

Transformerstationen bliver en del af Belwind offshore vindmøllepark, som er placeret i Nordsøen 45 km fra Belgiens kyst. Transformerstationen skal indsamle strøm fra 50 vindmøller.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125