Europas førende
TomTom Telematics har fået prædikatet som Europas største og hurtigst voksende leverandør af flådestyringsløsninger af analysevirksomheden Berg Insight.
Det sker via den nyeste rapport fra Berg Insight Fleet Management in Europe.
- Vores rapport viser, at det europæiske marked for flådestyringsløsninger vil vokse i de kommende år. Brugen af flådestyringsløsninger forventes at stige med en samlet årlig vækstrate på 15,1 procent – fra 4,4 millioner enheder i slutningen af 2014 til 8,9 millioner i 2019. TomTom Telematics var den hurtigst voksende leverandør i 2014 og er nu den førende leverandør på det europæiske flådestyringsmarked, siger CEO Johan Fagerberg, analysevirksomheden Berg Insight.
På verdensplan bruges TomToms flådestyringsløsninger i mere end 520.000 køretøjer i mere end 60 lande. TomTom Telematics har også flest abonnementer af flådestyringsløsninger i Europa. Det har gjort TomTom til en af verdens førende udbydere af flådestyringsløsninger.
- Vi tror fuldt og fast på gevinsten ved godt lederskab i kombination med kontinuerlig innovation. I hjertet af vores succes ligger vores åbne flådestyrings-platform Webfleet, der tilbyder en høj ydeevne, effektivitetsgevinster, sikkerhed og et hurtigt investeringsafkast til vores kunder, siger administrerende direktør Thomas Schmidt, TomTom Telematics.
Med den nye revision af Webfleet får kunderne et ISO 27001:2013-certificeret niveau af datasikkerhed, kvalitet og tilgængelighed. ISO 27001:2013 er en af de certificeringer, der stiller de mest vidtgående krav til sikkerhedskontrol.
I det seneste år har succesen med Webfleet og den nye teknologi til at fremme køreadfærd, Optidrive 360, resulteret i en række priser. Blandt andet fra Brake i Storbritannien, Link2Fleet i Belgien, Deutscher Telematik Preis i Tyskland og El Vigia i Spanien.
TomTom Telematics åbne platform blev også kåret til ’Best Vehicle System Integrator’ af TU-Automotive. Med mere end 350 connect partnere har TomTom Telematics det største økosystem af partnere på markedet for flådestyringsløsninger. Tilgengængelige tredjeparts-softwareløsninger og apps er blandt andet CRM og ERP, planlægning, ruteoptimering, temperaturkontrol, mobil udskrivning og arbejdstagernes sikkerhed.