23948sdkhjf

Øvelse spærrer Guldborgsundtunnelen

Træner i håndtering af ulykker.

Beredskabet og Vejdirektoratet gennemfører en øvelse i Guldborgsundtunnelen tirsdag den 13. september kl. 21-24. I forbindelse med øvelsen er det nødvendigt at spærre tunnelen for trafik i begge retninger. 

Øvelsens formål er at afprøve håndteringen af en større ulykke i tunnelen for at sikre, at samarbejdet mellem myndighederne lever op til sikkerhedskravene.

Skærper samarbejdet

Vejdirektoratet, politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet arbejder løbende med at udvikle og skærpe beredskabsarbejdet, fortæller Lars Aage Nielsen, der er øvelsesleder i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

-Det er igennem vores fælles øvelser, at vi får den nødvendige erfaring, så vi er helt skarpe, den dag uheldet er ude. Derfor er det nødvendigt med en øvelse i selve tunnelen, så vi kommer så tæt på en virkelig nødsituation som muligt, siger Lars Aage Nielsen.

Omkørsel

I timerne op til øvelsen vil der kun være ét kørespor åbent i begge retninger af hensyn til forberedelserne. Ligeledes vil der i timerne efter øvelsen - dvs. natten til onsdag den 14. september - kun være ét spor i hver retning, mens der ryddes op.

Der vil i tidsrummet kl. 20-24 være omkørsel via Nykøbing F og rute 9.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063