Asfaltarbejde på Motorring 3
Vejen udbedres.
Fra den 1. september og ca. to uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på Motorring 3 ved Brøndby.
Asfaltarbejdet finder sted i begge retninger mellem Motorvejskryds Avedøre og Motorvejskryds Brøndby.
Arbejdet vil primært blive udført som aften- og natarbejde mellem klokken 19.00 og 05.00, dog først fra kl. 20.00 på fredage og søndage.
Konkret vil asfaltarbejdet få følgende konsekvenser:
·Ved aften- og natarbejdet bliver motorvejen reduceret til ét kørespor.
· I hele perioden, hvor asfalten bliver udskiftet, vil der være nedsat hastighedsbegrænsning på strækningen.
Udenfor arbejdsperioderne vil alle spor være åbne for normal trafik.