23948sdkhjf

Nordjyske Motorvej spærres

Lukkes fire nætter i september.

Aalborg Kommune er øjeblikket i gang med at etablere Egnsplanvej, en omfartsvej der fører sydøst om Aalborg til Hadsund Landevej. Vejen vil også være den naturlige primære adgangsvej til det kommende supersygehus i Aalborg.

Kommunens anlægsarbejde er nu nået til den fase, hvor brodækket til den nye bro skal på plads. Af sikkerhedsmæssige hensyn og for at gøre plads til maskiner og broarbejdere er det nødvendigt at spærre Nordjyske Motorvej E45 ved frakørsel <28> Aalborg S fire aftener i september.

Helt konkret bliver motorvejen spærret:

•To aftener i den nordgående retning fra den 9. september kl. 20:00 til den 10. september kl. 08:00 og fra den 10. september kl. 20:00 til den 11. september kl. 08:00. I denne periode skal bilisterne forlade motorvejen ved frakørsel <28> Aalborg S og køre ad Mariendals Mølle Motorvejen - Over Kæret - TH. Sauers Vej - Universitetsboulevarden.

•To aftener i den sydgående retning. Fra den 16. september kl. 20:00 til den 17. september kl. 08:00 og fra den 17. september kl. 20:00 til den 18. september kl. 08:00. I denne perioder skal bilisterne forlade motorvejen ved frakørsel <28> Aalborg S og køre ad Mariendals Mølle Motorvejen – Indkildevej - Mariendals Mølle Motorvejen.

Når arbejdet foregår i nordgående retning, vil der lige før frakørsel <28> og på selve frakørslen være hastighedsbegrænsning på 80 km i timen.

Når arbejdet foregår i sydgående retning, vil hastigheden på motorvejen lige før frakørsel <28> gradvist blive nedsat til 50 km i timen, og den samme hastighedsbegrænsning vil gælde på frakørslen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079