Broarbejde giver transportkvaler
Ensretning mellem Bredsten og Vandel.
Vejdirektoratet oplyser om følgende vejarbejder, der vil genere den tunge trafik:
Rute 28 - Vandelvej:
På grund af broarbejde mellem Bredsten og Vandel i perioden 14. september til 6. november vil strækningen i skiftende perioder være ensrettet. Der er omkørsel ad Bredstenvej, Billundvej, Hærvejen, Kastanievej og Hans Thomsens Vej.
Vandelvej er ensrettet mod Vejle i tidsrummet 06:00 - 14:00.
Vandelvej er ensrettet mod Billund i tidsrummet 14:00 - 06:00.
Rute 179 - Højrup:
Frem til 1. november kan særtransporter ikke passere gennem Højrup by på rute 179 pga. kloakarbejde.