23948sdkhjf

Fortsat stabil fremgang i Rønne Havn

Stabil vækst i godsmængderne.

Rønne Havn A/S fortsætter de seneste års fremgang og har realiseret en stabil vækst i godsmængderne i første halvår af 2016.

Væksten i godsmængderne er fordelt over flere forretningsområder og der er således tale om en vækst i de totale godsmængder på 3,6 % i forhold til 2015. Samtidig er også antallet af biler og passager øget i første halvår.

Rønne Havn A/S kan dermed ikke genkende det billede af at de danske havne oplever vigende godsmængder som det fremgik af forskellige medier først i juli måned.

-Jeg er yderst tilfreds med at vi har løftet omsætningen med 2,7 procent i forhold til samme periode sidste år, samtidig med at omkostningerne er fastholdt på sidste års niveau, siger adm. direktør Thomas Bendtsen.

-Vi arbejder hele tiden på at løfte kvaliteten i vore processer og arbejdsgange således vi opnår den lønsomhed i selskabet der er nødvendig for at kunne gennemføre fremtidssikringen af havnens infrastruktur.

I første halvår af 2016 håndteredes godt 759.000 tons gods over kajen i Rønne Havn. Antallet af bulkskibe der anløb havnen steg med 14 procent til 588, mens at der anløb 17 offshore skibe i perioden. I alt har Rønne Havn gennemført 1535 skibsanløb og er således en af de travleste erhvervshavne i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063