Uheld i Panama-kanalen
Containerskib rammer sluse i Panama-kanalen.
Den nye Agua Clara-sluse på Panama-kanalen blev i torsdags påsejlet af containerskibet MV Xin Fei Zhou fra det kinesiske containerreder China Cosco Shipping.
Skibet har en kapacitet på 8.500 20-fods containere og er et såkaldt Neopanamax-skib, der er konstrueret til at udnytte den øgede kapacitet i Panama-kanalen.
Det skriver maritimedanmark.dk med World Maritime News som kilde.
Slusevæggen er angiveligt sluppet fra påsejlingen uden nævneværdige skader, mens containerskibet angiveligt fik slået hul på skroget.