Europa Kommissionens forslag til et EU-strategi for reduktion af transportsektorens CO2-udledning fokuserer primært på biltrafikken, herunder lastbiler.

Når det gælder skibs- og luftfarten, så foreslår EU’s ”regering”, at det bliver skibs- og luftfartens egne globale paraplyorganisationer – International Maritime Organisation (IMO) og International Civil Avaition Organisation (ICAO) – der skal forhandle globale aftaler for CO2-reduktioner på plads.

Dermed erkender Europa Kommissionen skibs- og luftfartens globale natur, der kun vanskeligt lader sig regulere af regionale myndigheder.

Yderst ringe

Men Verdensnaturfonden og Det Økologiske Råd tvivler på, at IMO og ICAO er i stand til at forhandle globale aftaler på plads. Tidligere forsøg har nemlig ikke givet nævneværdige resultater.

- Der er al mulig god grund til at være skeptisk. Begge organisationer har dårlig historik i forhold til at nå ambitiøse aftaler, men man må sige, at verdenen udvikler sig, så måske tager de klimateten denne gang, udtaler en skeptisk klima- og miljøchef i Verdensnaturfondens John Nordbo til Ingeniøren.

Han betegner hidtidige resultater fra de to brancheorganisationer som et sted mellem ”business as usual” og latterligt ringe.

Danmarks Rederiforening påpeger, at internationale aftaler har større effekt end regional enegang.

- Jeg kan sagtens forstå frustrationer over hastigheden, hvormed beslutninger bliver vedtaget i IMO, når så mange parter skal blive enige. Men det er vigtigt at overveje, hvor meget man får ud af regional aftale, udtaler chefen for Danmarks Rederiforenings kontor i Bruxelles, Simon Bergulf til Ingeniøren.