Skotsk offshore-ordre på plads
MHI Vestas skal levere 11 havvindmøller til skotsk projekt.
Joint venture-selskabet mellem Mitsubishi Heavy Industries og Vesats – MHI Vestas – har nu fået endeligt bekræftelse på, at de skal levere 11 havvindmøller til det skotske projekt European Offshore Wind Deployment Centre (EOWDC).
Det skriver Ritzau/Finans.
Der er tale om 11 af MHI Vestas største og nyeste havvindmøllemodel V164, der har en kapacitet på 8,4 MW. Ordren er altså på sammenlagt 92,4 MW.
Havvindmølleparken skal ifølge planen sættes i drift i 2018. Det er Vattenfall, der står bag projektet.