Panamakanal vinder markedsandele
Ved årets start var det kun 40 procent af containertrafikken mellem Asien og USA’s østkyst, der tog turen gennem Panamakanalen.
Men efter ibrugtagningen af de nye og større sluser tidligere i år, så er andelen af containerskibstrafikken mellem østkysthavnene i USA og Asien øget til 60 procent. Det er sket på bekostning af Suez Kanalen.
Det vurderer analysebureauet Alphaliner ifølge maritimedanmark.dk.
Suez Kanalen har siden 2010 erobret stadigt større markedsandele, fordi Panamakanalen ikke kunne håndtere de nye og stadigt større containerskibe. Den klemme er nu løsnet med den tiltrængte opgradering.
Hvis 2M alliancen mellem Maersk Line og MSC – og nu Hyundai Marine – som forventet omlægger deres rutenetværk senere i år, så vil containertrafikken gennem Panamakanalen formentlig øges yderligere.