Topchef forlader Cargolux
Dirk Reich træder tilbage som CEO.
Administrerende direktør i Cargolux, Dirk Reich, træder ved udgangen af juli tilbage som topchef i det store luxembourgske luftfragtselskab.
Det erfarer luftfragtmediet Cargoforwarder Global.
Dirk Reich udtaler sig til mediet:
- Fra mandag til fredag boede jeg i Luxembourg, mens jeg pendlede til Schweiz i weekenden for at tilbringe min fritid med min familie, siger Dirk Reich om årsagen og afviser, at der ligger et andet tilbud klar:
- Jeg agter at fortsætte i luftfragtbranchen uden dog at have nogle præcise planer. Forudsætningen er dog, at det skal være i Schweiz, lyder det fra den afgående direktør.
Cargolux’ finansdirektør Richard Forson overtager nu stillingen som administrerende direktør.