Ny i ledelsen hos Jetpak
Stein Eidsvåg tiltræder som Commercial Director på Jetpak Group AB. Som Commercial Director vil Stein være ansvarlig for salgs- og marketingsafdelingen samt produktudvikling i alle de nordiske lande.
Med Stein på plads som Commercial Director, vil han være en nøgleperson i at styrke Jetpaks position på markedet, fremme salgs- og servicetilbud og sikre en positiv vækst.
-Vi har en spændende fremtid foran os, i en branche, der står over forandring. Med Jetpaks solide grundlag i ekspresleverancer og Steins erfaring med salg, marketing og service, er jeg overbevist om, at vi yderligere kan styrke Jetpak som et moderne førende transportfirma, siger Kenneth Marx, formand for Jetpak Group AB.
Stein kommer senest fra Bring, hvor han var leder af Express Courier & Distribution. Stein har omfattende erfaring i logistik med over 20 år i branchen, med fokus på markedsføring og salg. Han tiltrådte sin nye stilling hos Jetpak i juni 2016.
-Jetpak repræsenterer et stærkt varemærke, med et produkt med høj kvalitet og høj leveringspræcision, og det bliver spændende at arbejde sammen med andre ledere for at tage det næste skridt i Jetpaks udvikling, siger Stein Eidsvåg.