Masnedsundbroen bliver låst fast
Den nuværende Masnedsundbro, som i dag er en klapbro, bliver låst fast og overgår til at være en ren vejbro. Ved siden af anlægger Banedanmark en ny jernbanebro.
Fredag den 15. juli før midnat er sidste chance for at sejle gennem Masnedsund, før broen bliver låst fast.
Når Masnedsundbroen bliver låst fast, er det ikke længere muligt for fartøjer med en højde på mere end fem meter at sejle til Vordingborg Sydhavn gennem Masnedsund.
Banedanmark har derfor netop afsluttet arbejdet med at etablere en ny sejlrende i Masnedø Østflak mellem Kalve- og Færgestrømmen. Sejlrenden har en bredde på 45 meter, vanddybde på fem meter og en længde på 1.300 meter. I den nordlige ende af sejlrende er en vendecirkel for større fartøjer med en diameter på 400 meter.