Klassificering af slæbekøretøjer
Når et køretøj har været involveret i en ulykke eller er gået i stå, bliver det hentet af et slæbekøretøj.
Hvis det havarede køretøj er tungt, kræves der ofte en særlig tilladelse til at bugsere det væk, idet vægten af slæbekøretøjet og den tilkoblede lastvogn ikke må overstige 56 ton, som er den tilladte vogntogsvægt ifølge færdselsloven.
Derfor skal der efter gældende praksis gives tilladelse fra politiet til slæbning, og tilladelsen meddeles på særtransportlignende vilkår.
Fra 1. juli 2016 er der indført en enklere og mindre tidskrævende metode til at klassificere vægten af det samlede køretøj, så politiet hurtigere kan give tilladelsen, og det havarede køretøj kan fjernes, så det ikke er til gene på vejen.
De reviderede regler er blevet til i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Politiets særtransportkontor, Rescue Center Denmark og COWI.
Reglerne kan i den fulde ordlyd ses på Vejdirektoratets hjemmeside.