Europa-Parlamentets plenarforsamling debatterede fredag indførelsen af mindsteløn for vej transport i Frankrig og Tyskland.

Debatten skyldtes en række spørgsmål stillet til Kommissionen af Det Europæiske Folkeparti (PPE-Gruppen). Spørgsmålene afspejler utilfredshed med, at Kommissionens procedure mod den tyske regering for indførelse af mindsteløn nu har varet over et år, og at Frankrig nu har indført samme regler pr. 1. juli.

Man efterlyser Kommissionens holdning til krav om minimumsløn generelt samt status for konkrete tiltag mod lande, der har indført mindstelønskrav. Endelig ønsker man også at vide, om problematikken vil blive behandlet i den kommende vejtransportpakke.

Transporten rammes

-Hovedspørgsmålet er sådan set, hvordan man får en minimumsløn i flere forskellige lande til at fungere for en mobil industri som vejtransport. Jeg var derfor også glad for at høre, at mange Europa-parlamentarikere fokuserede på behovet på fælles regler i EU for indførelse af minimumsløn snarere end at være imod medlemsstaternes kompetence til at indføre minimumsløn, siger direktør for Nordic Logistics Association Søren H. Larsen, der fandt debatten interessant, fordi den gør det klart, at minimumsløn som princip er en del af det indre marked og også kan gælde for vejtransport.

Kommissionen kunne over for parlamentarikerne redegøre for de retslige skridt, den har taget i juni måned mod den franske regering på tilsvarende måde som mod den tyske regering. Kommissionen understreger dog, at det er et kompliceret spørgsmål. På den ene side støtter Kommissionen, at medlemslande bruger minimumsløn til at skabe en social standard og lige konkurrence. Transportkommissær Violeta Bulc understregede, at Kommissionen ønsker et transporterhverv i EU, som er bæredygtigt både socialt, finansielt og miljømæssigt. På den anden side skal Kommissionen også sikre, at en mindsteløn ikke strider mod varers og tjenesteydelsers fri bevægelighed. Det er på den baggrund, at man har sendt formelle åbningsskrivelser til regeringerne med anmodning om, at man forklarer sig.

Der er dog et stykke vej endnu, understreger Søren H. Larsen:

Bekymring

-NLA er fortsat bekymret over, at visse Europa-parlamentarikere og Kommissionen tror, at problemerne med unfair konkurrence og social dumping i vejtransporten i EU vil forsvinde ved at bede Frankrig og Tyskland om at trække deres minimumskrav tilbage. Blot fordi, der er tale om mobile arbejdspladser, bør det ikke betyde, at fair og ensartede arbejdsforhold opgives.

NLA-direktøren hilser Kommissionens anerkendelse af, at udstationeringsdirektivet for arbejdstagere generelt også gælder for vejtransporten, velkommen. Det åbner dog samtidig for en række juridiske problemer, der kræver en løsning, som specifikt er rettet mod transportsektoren, mener han.  De franske og tyske tiltag er symptomer på den manglende løsning af de grundlæggende problemer.

-Vi kan være enige om, at den måde, hvorpå de franske og tyske mindstelønningskrav er blevet gennemført, ikke har været praktisk håndtérbar. Det har skabt både forvirring og urimelige vilkår hos udenlandske transportører i Frankrig og Tyskland. Men vi anerkender princippet og holdningerne, der ligger bag ved de udskældte handlinger – nemlig samme løn for samme arbejde på samme sted.

Udspil på vej

EU-Kommissionen skal senere i år komme med et udspil til en vejtransportpakke, hvor også de sociale forhold på transportmarkedet skal håndteres. Kommissionen tilkendegav over for MEP’erne, at også spørgsmålet om mindsteløn vil indgå i dette.