Asfaltkærre til Faaborg-vognmand
Kel-Berg-levering fra Lastas.
John Pilegaard ApS har netop hentet denne nye tre-akslede Kel-Berg asfaltkærre. Den leveres med tre ni-tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Den er desuden leveret med en blå 880g/m2 rullepresenning monteret på 70 mm aluminiumsrør.
Kærren er opbygget med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Den har sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstyrke. Den har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, og bagklap er fremstillet af 5 mm plade med kraftige alu. rammer.
Kel-Berg’en er leveret af Anders Larsen.