Letvægts-tipper til Fournaise
Kel-Berg leveret til Fredericia-vognmand.
P. Fournaise A/S har hentet denne nye to-akslede 25,5 kubikmeter Kel-Berg letvægts-tiptrailer fra Lastas i Hedensted.
Traileren leveres med to ti-tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring samt sidemonteret lift på første aksel og drejebar lift på anden aksel.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil af finkornstål 690. Kassen er opbygget af sider fremstillet i 4 mm Hardox 450 plade med 100 mm dybe spanter udvendig, forvæg af 6 mm Hardox 450 plade med kraftige forsmæksforstærkninger, og bunden er fremstillet af 6 mm Hardox 450 plade.
Kel-Berg’en er leveret af Jan Bertelsen.