23948sdkhjf

HM overtager OM

OM Transport A/S solgt pr. 1. juni.

HM Logistik ApS overtager 1. juni OM Transport A/S. Det meddeler selskaberne i en pressemeddelelse.

Ole Mortensen har valgt at sælge sit livsværk til sønnen Michael Mortensen, der driver HM Logistik ApS, samt HM Entreprenør A/S og HM Grus ApS.

Far og søn har gennem en årrække arbejdet tæt sammen i OM Entreprenørforretning A/S og OM Transport A/S indtil Michael Mortensen i 2008 valgte at søge nye udfordringer.

- Det har været et helt naturligt valg at sælge OM Transport til Michael. Han er den helt rigtige til at udvikle potentialet i virksomheden, og han vil drive OM Transport videre i samme ånd, udtaler Ole Mortensen.

HM Logistik udvider med opkøbet aktiviteterne, således at virksomheden ud over vognmandskørsel og maskin- og blokvognstransport tilbyder udlejning af containere og køreplader, bore- og kranarbejde, samt træfældning.

- Det er en stor glæde for mig at få mulighed for at overtage OM Transport, da jeg ønsker at virksomheden bliver i familiens hænder. Og så glæder jeg mig til at arbejde tæt sammen med min far igen, da han altid har været en fantastisk sparringspartner, siger Michael Mortensen i en kommentar.

OM Transport A/S fortsætter som en selvstændig enhed og Ole Mortensen vil fungere som sælger af vognmandkørsel, træfældning, kran- og blokvognstransporter i OM Transport og HM Logistik.

OM Transport og HM Logistik vil fremover begge få base på Kometvej 13 i Horsens.

I anledning af virksomhedsoverdragelsen afholdes reception fredag 3. Juni kl. 12 på Bjerre Kro, hvor alle er velkomne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078