Tog-ordre til Randers
Virksomheden Projector laver eftersyn på svenske tog.
Projector i Randers har vundet en ordre på eftersyn og vedligehold på seks svenske IC3-togsæt. Det første togsæt er trillet ind på den gamle togfabrik, hvor Projecor har udnytter en del af faciliteterne.
Randers-virksomheden beskæftiger sig primært med indretning af tog og design, men har altså nu vundet en mere ”mekanisk” opgave.
- Vi har også kompetencer til at reparere den tekniske og mekaniske del af togene. Nu har vi så vundet en ordre på eftersyn af seks tog, fortæller direktør hos Projector i Randers, Morten Hartvig Jakobsen, til tv2oj.dk.
Projector har siden 2014 udvidet medarbejderstaben fra 20 til 31 og søger nu flere erfarne medarbejdere.