Kommentar af Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD:

Den seneste tids debat om oprydningen efter færdselsuheld på især motorvejene har båret præg af, at der er bedre overskrifter og billeder i en brutal håndtering af de havarerede køretøjer end i at se på regler, jura og procedurer omkring rydningen.

Men billedet af en bulldozer, der fjerner et forulykket køretøj, har uden tvivl ramt de flestes nethinde, også selv om det ikke var hensigten i udgangspunktet.

Det er fint, at der skabes opmærksomhed om selve udfordringen, men lidt ærgerligt, at det tager et omfang, der fjerner fokus fra det, det hele handler om. Nemlig at få skabt passage så hurtigt som muligt, så det enorme flow af arbejdskraft og gods, der hver dag er på vejene, hindres mindst muligt. Problemstillingen er velkendt og har været diskuteret i mange år. Rydning efter uheld var netop temaet ved et af mine allerførste møder i Vejdirektoratet, da jeg for snart ti år siden kom til ITD, .

Find den rette balance

Set fra min stol er det ikke så meget et spørgsmål om værktøjerne, der anvendes til rydningen, men mere procedurerne i forbindelse med rydningen og et eventuelt erstatningsansvar, hvis de havarerede køretøjer, gods mv. påføres yderligere skade i forbindelse med håndteringen.

Politiet og indsatslederen på stedet skal i denne situation helt enkelt have de rigtige værktøjer og betingelser at arbejde med og under, så rydningen prioriteres højere end hensynet til den efterfølgende placering af skyld, hensynet til forsikringsselskaberne og hensynet til køretøjer, gods mv. – det har selvfølgelig en pris, men det har flere timers spærring af motorvejen i den grad også. Det drejer sig altså kort sagt om at finde den rette balance.

Først og fremmest skal der naturligvis tages hensyn til de mennesker, der er involveret i uheldet. Hvis der er personer, der er kommet til skade, sidder fastklemt i et havareret køretøj eller lignende, må trafikken vente. Om end der også i hændelser, hvor motorvejen afspærres helt, kan være tilfælde, hvor det er mere hensigtsmæssigt at sluse de køretøjer forbi, der er fanget efter sidste afkørsel inden uheldsstedet, hvis det kan lade sig gøre at skubbe for eksempel en havareret lastbil til side.

Hjemmel

Lige så snart uheldsstedet er ryddet for mennesker, der er kommet til skade, bør redningsmandskabet på stedet dog have hjemmel til at beslutte, hvorledes vejen hurtigst muligt kan ryddes uden bagefter at stå med et erstatningskrav, fordi de i forvejen skadede køretøjer måske er påført yderligere skade. Det vil i sagens natur altid bero på en konkret vurdering hvilken løsning, der er den rigtige, og i ekstreme tilfælde kan det sagtens være at skubbe en væltet lastbil til side med en gummiged eller lignende. Men oftest vil det efter min opfattelse alene være en beslutning om at iværksætte bjærgningen straks, frem for at afvente bilinspektørens detaljerede opmåling af uheldsstedet, tekniske undersøgelser eller lignende.

Når der er tale om havarier med omfangsrige og tunge køretøjer, har der også været situationer, hvor man har ventet på et egnet bjærgningskøretøj fra den anden ende af landet. Det er tidskrævende og for at undgå dette, kan man måske forestille sig, at virksomheder med større kraner, relevant entreprenørmateriel og lignende får adgang til at registrere sig på en portal, hvor redningsmandskabet så hurtigt kan finde de lokale virksomheder, der har grej til at bistå ved rydningen. Sådan er der sikkert mange områder, hvor vi kan være mere effektive.

Min holdning er, at det må være op til politiet og redningsmandskabet at identificere eventuelle problemområder. Men sørg for at give politi og redningsmandskab de rigtige rammer og prioriter fremkommeligheden højere end hensynet til materiel og erstatningsansvar, så er vi godt på vej.

Når alt kommer til alt, ønsker vi jo alle en bedre og hurtigere fremkommelighed. Vi holder trods alt i de samme bilkøer.