Intet bøvl med de unge
Vi hører det hele tiden. Det er besværligt at ansætte elever, skolerne er ikke fleksible, der er ikke lærepladser nok, det er for dyrt og så videre. Men hvad er det reelle problem i virkeligheden – og er det ikke kun snak?
Det sætter ILT nu fokus på ved tre workshops, hvor alle interesserede parter er velkomne. I forvejen kommer repræsentanter fra skolerne, de unge, fagforeninger, jobcentre samt diverse virksomheder. De vil alle fortælle om brugen af lærlinge i transportbranchen – både det gode og det dårlige.
-Men der må også gerne komme en masse flere virksomheder, der gerne vil lære mere – og ikke mindst komme med input til debatten, så vi i fællesskab kan få løst fremtidens udfordringer med manglen på gode chauffører, siger René Schach, innovationskonsulent i ILT.
Ud over at deltage i debatten og give viden om, hvor problemerne kan være, får alle deltagere også en række værktøjer med sig hjem, så de så småt kan gå i gang med at overveje, om det hele nu også er så besværligt endda.
Det er gratis at deltage.
De 3 workshops er åbne for alle interesserede og afholdes i tidsrummet 10.00 – 14.00.
25.05.16 Aarslev kro, Brabrand
01.06.16 Bautahøj kursuscenter, Jægerspris
08.06.16 ITD, Padborg