Havnekonference sat i søen
"Meget mere end infrastruktur".
Under overskriften "Havne...fra infrastruktur til meget mere" lagde brancheorganisationen Danske Havne tirsdag formiddag Havnekonferencen 2016 godt fra land i DGI Byen i København.
Over de næste to dage vil brancheorganisationen navigere de mere end 200 tilmeldte danske og udenlandske havneprofessionelle, lokal- og landspolitikere samt øvrige havneinteresserede igennem debatter, oplæg og interviews med budskabet om, at danske havne er og skal være mere end "blot" transportknudepunkter - nemlig lokale og regionale erhvervscentre.
Danske Havnes afgående bestyrelsesformand, Peter Maskell, åbnede officielt konferencen med at byde brancheorganisationens nye direktør, Bjørn B. Christiansen, velkommen.