Tipkærre til Tjæreby
Tre-akslet Kel-Berg til Fuglebjerg.
Lastas i Hedensted har netop leveret denne tre-akslede Kel-Berg 24 tons tipkærre til Tjæreby Transport ApS i Fuglebjerg.
Traileren leveres med tre ni-tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Der er monteret lift på første og tredje aksel, og den er desuden leveret med en rød 650g/m2 rullepresenning monteret på 80 mm aluminiumsrør.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil, og opbygningen har sider fremstillet i 7 mm valset special alu-plade med ekstra slidstyrke. Indvendig har den tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Bagklappen er fremstillet af 55 mm plade med kraftige alu-rammer.
Kel-Berg’en er leveret af Jacob Jørgensen.