23948sdkhjf

Politikere var lydhøre

Ystad i succesfyldt møde med Folketingets transportudvalg.

Ystad Havn var i går i deputation i Folketingets Transport- og Bygningsudvalg. Formålet med besøget var, at få hjælp fra de danske politikere, til at råbe deres svenske kollegaer i Riksdagen og i Region Skåne op, så de forstår behovet for bedre infrastruktur omkring Ystad Havn.

De danske politikere var lydhøre og vil nu tage kontakt til de svenske politikere.

Det var en glad havnedirektør, der sammen medEva Bramsvik-Håkansson, 1. Vice ordförande i Ystad kommunstyrelse, kom ud af mødelokalet efter at have haft foretræde for de danske politikere.

-Der var en utrolig flot opbakning til vores ønske om, at få en hjælpende hånd fra de danske politikere. Udvalget vil nu henvende sig til Trafikutskottet i Riksdagen samt til politikerne i Region Skåne. Desuden vil de bede den danske transport- og bygningsminister om, at kontakte sin svenske kollega infrastrukturminister Anna Johansson. Jeg kan ikke være mere tilfreds., sagde Björn Boström, administrerende direktør på Ystad Havn, efter mødet.

Næste torsdag, den 4. februar, tager Björn Boström til Riksdagen i Stockholm og mødes med de svenske politikere. De vil allerede på det tidspunkt, have fået en henvendelse fra det danske transportudvalg, hvad Björn Boström håber kan hjælpe på forståelsen for behovet for en opgradering af E 65 samt bedre tilkørselsveje omkring Havnen.

Desuden skal de drøfte grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige og de negative konsekvenser det giver for Øresunds-samarbejdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.263