NORDEN sælger Capesize-skib
Køber i stedet Supramax-skib.
I tråd med strategien Focus & Simplicity, der indebærer, at NORDEN i tørlast fokuserer sit ejerskab på skibstyperne Panamax og Supramax, har NORDEN indgået aftale om salg af Capesize-skibet NORD-ENERGY på 180.310 tdw. og bygget i 2004 og samtidigt indgået aftale om køb af Supramax-skib på 58.000 tdw. der er bygget i 2010.
Begge leveringer finder sted i løbet af 1. kvartal 2016.
NORDEN ejer efter salget ikke længere Capesize-skibe og opererer pt. kun et indbefragtet skib i denne skibsklasse.