23948sdkhjf

Politikere lefler for privatbilisterne

DTL: Har vi en vognmandsfjendtlig regering?

Afvisning af at lette lastbilers kørsel i byerne, fremskredne planer om udvidede spærretider for særtransporter på centrale motorvejsstrækninger og meldinger fra vandrørene om et generelt overhalingsforbud for lastbiler kan, hvis det er regeringens kurs, kun signalere erhvervsfjendtlighed og politisk lefleri for folkestemninger.

Det konkluderer DTLs adm. direktør Erik Østergaard, efter at det nu står klart, at regeringen ikke agter at medtage en harmonisering af lastbilers hastigheder i bymæssig bebyggelse - som man selv har været fortaler for før valget - i et lovforslag, der ellers skal forhøje hastighedsgrænsen for campingvogne og andre registreringspligtige påhængskøretøjer og for traktorer og for motorredskaber. Lovforslaget førstebehandles i Folketinget i dag fredag.

-Vi står i en situation, hvor regeringen åbenbart vælger at blæse på vognmændenes hverdag. Jeg siger det her så firkantet, fordi vi samtidig kan forstå, at man er langt fremme med tanker om spærretider for vores særtransporter på Østjyske Motorvej. Det er ren og skær signalpolitik for at tækkes privatbilister, men man glemmer, at det altså i høj grad er vognmændene, der bidrager til, at dansk erhvervsliv kan fungere. Det tror jeg nok, at byggeriet og industrien – herunder vindmølleindustrien – kan bekræfte.

Erik Østergaard mener, at den erhvervsfjendtlige linje yderligere forstærkes af, at Dansk Folkepartis transportordfører på et vognmandsmøde i Herning i sidste weekend klart meldte ud, at regeringens støtteparti på nogle områder har planer om at foreslå totalt overhalingsforbud for lastbiler på motorveje.

-Her kunne knap 300 besøgende fra branchen konstatere, at der er udtalt politisk vilje til at lefle for privatbilismen, uden at der foretages en balancering hensynet til erhvervstrafikken.

Udtalelser fra Venstres transportordfører om, at der er sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at harmonisere hastigheden for lastbiler i byområder med den øvrige trafik, hvor forholdene er til det, giver DTL-direktøren ikke meget for:

-Nu har dette forhold være på tapetet i årevis, og der er ikke mig bekendt lavet undersøgelser, der gør dette her til et afgørende trafiksikkerhedsmæssigt problem. Det er dårlige undskyldninger. Desuden er Danmark det eneste land, hvor lastbilerne ikke må følge den øvrige trafik i byzone, hvor hastigheden er skiltet med mere end 50 km/t.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062