Bulk-rater i frit fald
Få laster på spotmarkedet, overliggende gods fra julehandelen og bekymringer omkring udviklingen i Kina har presset bulk-markedet helt i bund fra starten af dette år.
I årets første uge faldt indtjeningen for eksempel med ni procent for grus og sten samt grabning.
Den seneste opgørelse viser, at indtjeningen for stor-bulkere i Capesize-klassen nu ligger på 3800 USD pr. dag, hvilket lige netop dækker omkostningerne, men ikke giver indtægter til rederierne.
I Panamax-klassen ligger dagsraten nu omkring 3450 USD, hvilket er et fald fra december på 266 USD. Panamax-klassen er især hårdt ramt af en faldende interesse for kultransporter til kraftværker – især til Kina.
Følgerne er, at flere bulkskibe flyttes fra Stillehavet til Atlant-farten, hvilket presser priserne yderligere nedad på dette marked, der i forvejen er præget af overkapacitet, men dog har holdt lidt bedre priser end Asien-ruterne.