23948sdkhjf

DTA hædrer transportbranchen

Danish Transport Award - frist 22. januar.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det er det ikke! Danish Transport Award er branchens eftertragtede pris, som i år går til to virksomheder og en medarbejder, der har fokus på vækst. Indstillingsfristen er fredag den 22. januar 2016.

I år sætter Danish Transport Award fokus på virksomheder og medarbejdere, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.

Jacob Chr. Nielsen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport opfordrer virksomheder og ansatte til at indstille hinanden eller sig selv og være med til at hylde de danske transport- og logistikvirksomheder, der dagligt er med til at sikre, at gods og varer bliver transporteret på kryds og tværs i Danmark og resten af Europa.

- Vækst kommer ikke af sig selv i transport- og logistiksektoren. Det kommer af professionelt drevne virksomheder og medarbejdere, der har det ekstra gear, der skal til. Det er disse medarbejdere og virksomheder, Danish Transport Award er på udkig efter. De skal have et velfortjent skulderklap, fordi de er med til at sikre dansk vækst, eksport og arbejdspladser til Danmark, siger Jacob Chr. Nielsen.

Skarp analytiker

En af landets erfarende analytikere, som medierne ofte bruger til at få en analyse eller vurdering, vil være med til at gennemgå ansøgningerne og finde frem til dette års vindere af Danish Transport Award.

- Til at udvælge de tre kandidater har vi i spidsen for juryen en af Danmarks skarpeste analytikere Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank. Han kender til væksttrends og har indgående kendskab til transport- og shippingområdet, stilføjer Jacob Chr. Nielsen, der glæder sig over at have Jacob Pedersen med for bordenden.

Alle kan indstilles

Jacob Chr. Nielsen understreger, at det er branchens pris, og alle kan indstille og indstilles. Han tilføjer, at der ikke er nogen grund til at undervurdere sin egen eller en kollegas indsats og derfor undlade at indstille til Danish Transport Award.

Danish Transport Award er delt op i tre kategorier:

Årets medarbejder, Årets mindre transportvirksomhed (under 10 lastbiler), Årets større transportvirksomhed (over 10 lastbiler).

Ud over titlen som vinder af ”Danish Transport Award 2016” følger også fine pengepræmier. Med medarbejderprisen følger en check på 10.000 kroner. Virksomhedsvinderne får hver 25.000 kroner.

Det med småt

Alle kan indstille sig selv eller en kollega til Danish Transport Award – også virksomheder, der ikke er medlem af ITD.

Indstillingen foregår på nettet, hvor du nemt kan udfylde formularen. Fristen for indstilling er fredag den 22. januar 2016.

Priserne bliver uddelt til Danish Transport Award Show lørdag den 16. april 2016 kl. 15.30 på Hotel LEGOLAND i Billund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061