Dansk grænsekontrol generer ikke
Tyskerne finder ingen mærkbare forsinkelser.
De tyske trafikanter – og medier – synes ikke, at den danske grænsekontrol ved den dansk-tyske grænser volder problemer.
Dansk politi stoppede på førstedagen 1100 bilister ved de forskellige overgange og samme billede tegner si for de følgende dage.
Ingen af stederne betød det lange køer. Indsatsen førte til afvisning af 18 mennesker og desuden blev tre formodede ”slusere” tilbageholdt for forsøg på menneskesmugling..
-Trafikken afvikles helt normalt, udtaler en talsmand for Bundespolizei til nyhedsbureauet dpa.