Italiener topper let- og mellemvægt
Iveco fortsætter dominans.
Mens Scania, Volvo, MAN og Mercedes-Benz sidder på de øverste pladser i den største lastbilklasse på det danske marked, fortsætter Iveco mærkets dominans i let- og mellemvægt.
Iveco sidder således på suveræne 47,1 procent af markedet i klassen for lastbiler mellem 3,5 og 10 tons totalvægt. Næsten hvert andet nyregistreret køretøj i dette lette segment, der bestod af i alt 206 lastbiler i 2015, var en Iveco. Mercedes-Benz var nærmeste forfølger med mindre end halvt så mange nyregistreringer.
I mellemklassen kørte Iveco også frem til en topplacering med 44 biler på danske nummerplader – en markedsandel på 28 procent og dermed lidt flere end MAN, Mercedes-Benz og Volvo.