Envotherm ind på tysk marked
Haderslev-virksomheden Envotherm A/S har nu fået hul på det tyske marked med en udlejningsaftale på et af den danske producents E·MVR Inddampningsanlæg.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Inddampningsanlægget – såkaldt Envotherm ET200 – er opstillet hos Lehnkering GmbH i Wolfenbüttel ved Braunschweig. Det avancerede anlæg renser spildevand fra produktionen af fin-, special- og agro-kemi.
Envotherms udlejningskoncept for rensningsanlæg til industrielt spildevand er forholdsvis nyt og det har været en udfordring at markedsføre E·MVR (Mechanical Vapor Recompression) inddampningsanlægget og den specielle finansieringsform på det tyske marked.
- Det med stor tilfredsstillelse at vi netop har installeret vores første udlejningsanlæg i Tyskland. Som reference, er dette et vigtigt skridt for vores planlagte vækst på det tyske marked, både med hensyn til leje/lease og salg, lyder det fra EnvoTherm A/S.