Kinesisk bøde til Maersk Line
Maersk Line er sammen med syv andre containerrederier blevet idømt bøder på tilsammen 169.000 USD (knap 1,2 millioner kroner) i Kina.
De øvrige rederier er Venus Ferries Limited, Pacific International Lines, Southern Star Shipping, Hang Lee Shipping, Cosco Container Lines, Hanjin Shipping, and Zim Integrated Shipping Services.
Det er rederiernes tillæg for eksempelvis containerforsegling og udstyrsombygning, som det kinesiske transportministerium mener strider mod de kinesiske retningslinjer for fragtrater.
Det skriver joc.com.
Eksportfremme
Kina indførte sidste år retningslinjer for prissætningen på en række serviceområder, der vedrører eksporten af varer. Baggrunden er den pressede kinesiske økonomi, der lider under faldende eksportproduktion. Derfor har myndighederne indført retningslinjer, der skal sikre konkurrencedygtige omkostninger for eksporten.
Allerede sidste sommer begyndte de kinesiske myndigheder, at slå ned på havneservice-udbydere, som de vurdere opkrævede for høje takster for lodsning og sikkerhed. Senest er luppen blevet rettet mod containerrederiernes operationer i havnene i Shanghai, Qingdao og Shenzhen.
Kinas eksportvækst faldt i 2015 til 4,9 procent. I år ventes væksten at falde til 2,9 procent.