Danske Speditører benytter årsskiftet til at stille skarpt på, hvordan arbejdet er forløbet i 2015, og hvad vi forventer os af det nye år, skriver adm. direktør Martin Aabak i en nytårshilsen..

Det korte og hurtige svar er, at mange af de udfordringer og temaer, som vi har arbejdet med i 2015, trækker tråde ind i det nye år. Kontinuiteten i vores arbejde er til at få øje på – og sådan skal det også være.

Det nye år vil også for alvor kaste lys over eksempelvis det videre arbejde med:

Fokuseringen på vækstmulighederne inden for spedition og logistik

Udmøntningen af den norske mindsteløn for transport

De transportmæssige konsekvenser af og udfordringer med den midlertidige grænsekontrol, som mange europæiske lande indførte i efteråret 2015 som modtræk mod den massive tilstrømning af flygtninge og migranter

National mindsteløn er ikke vejen frem

Netop den 1. januar 2015 trådte den tyske mindsteløn i kraft, og det gav efter vores opfattelse en trist tilbagevenden til tidligere tiders væksthæmmende arbejdsmarkedslovgivning med mere fokus på nationalitet end på konkurrencekraft og beskæftigelse. Siden har vi været med til at sikre, at den tyske mindsteløn er blevet relativ harmløs.

De fleste af tænderne er også blevet trukket ud af den norske mindsteløn. Vi har i tæt samarbejde med vores norske søsterorganisation været med til at få fjernet de værste tidsler i den norske mindsteløn, der blev slået stort op af de norske myndigheder, da det hele trådte i kraft den 1. juli 2015.

Hvad er der så sket siden?

Intet, udover at de norske myndigheder efter mange måneders betænkningstid meldte ud, at mindstelønnen ikke skulle gælde for internationale transporter ind og ud af Norge. Fremover vil ikke-norske transportører kun være omfattet af reglerne ved nationale transporter, altså cabotagekørsel og kørsel efter kombidirektivet.

Væk med nationale særregler

I efteråret 2016 kommer der et udspil fra EU om de sociale dimensioner i transportsektoren. Udspillet vil forhåbentlig gøre endeligt op med nationale særregler om bl.a. mindsteløn og cabotage. Vi er enige i, at det er et mål at få fælles regler, der sikrer lige og fair konkurrencevilkår for alle inden for EU’s Indre Marked. Dermed bestemt ikke være sagt, at det er underordnet, hvad der kommer til at stå i de fælles regler.

Udspillet fra EU vil formentlig også tage livtag med de danske cabotageregler, som EU-kommissionen siden juli 2014 flere gange har udtalt er i strid med EU’s regler. Efter EU’s opfattelse afviger de danske regler med hensyn til bødestørrelser og definitionen af cabotageture. Venstre-regeringen har i slutningen af november 2015 meddelt, at den fastholder den tidligere regerings regler – og derfor er der nu måske udsigt til en egentlig sag mod Danmark ved EU-domstolen.

Det er endnu en af de sager af stor betydning for vores branche, der formentlig bliver afklaret i 2016, og som forhåbentlig ender med, at nationale særregler, der besværliggør den fri konkurrence, får dødsstødet.

Meget sent ude

I løbet af 2015 har vi fulgt arbejdet med den europæiske toldkodeks tæt og aktivt. Det er et arbejde, som vi bruger mange ressourcer på, fordi vi ved, at det har stor betydning for de mange medlemsvirksomheder, der laver fortoldninger på vegne af deres kunder.

Der er ikke noget, vores medlemsvirksomheder ønsker sig mere på toldområdet end et nyt og stort IT-system i SKAT, der kan sikre, at alle toldforretninger håndteres så smertefrit som muligt 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Sådan bliver det forhåbentlig også, når EU-toldkodeksen er fuldt ud implementeret i 2020, men der venter EU-toldkodeksens første fase, der skal være på plads i Danmark den 1. maj 2016, en meget svær fødsel.

I bund og grund frygter vi, at forsinkelsen i forberedelsesarbejdet betyder, at SKAT lige akkurat når at blive færdige med deres IT-løsninger til de fastsatte tidsterminer – og at vores medlemsvirksomheder derfor udsættes for et helt urimeligt tidspres, når de efterfølgende skal tilpasse deres IT-løsninger.

For lidt over et år siden fremsatte vi et forslag om en logistikkommission. Forslaget blev positivt modtaget, men efter at den nye regering er kommet til, har vi fået meldinger om, at nye, selvstændige statslige kommissioner ikke længere er i så høj kurs. Derfor forsøger vi at gå nye veje. Her ved årsskiftet knytter en del af vores forhåbninger sig til, at det statslige Vejtransportråd kan tage initiativ til at etablere et Vækstråd og en forskningsbaseret tænketank, der får et bredt formuleret kommissorium. En anden vej frem er etablering af en 100 procent privat vækstorienteret tænketank i samarbejde med en eller flere af vores sædvanlige trafikpolitiske samarbejdspartnere. Hvilken vej, der bliver valgt, vil blive afklaret i starten af 2016.

Vores holdning og vinkel er, at når der ikke er politisk vilje til at investere i forbedring af infrastrukturen – der bliver ganske enkelt ikke afsat midler til de nødvendige forbedringer af transportens hardware i form af veje, broer og lignende – så er det oplagt at satse på effektivisering af transportens software. Her spiller speditørerne en afgørende rolle.

Grænsekontrol og transport

Det store antal flygtninge og migranter har i efteråret 2015 ført til, at det ikke længere altid er sikkert, at gods frit og ubesværet kan passere de europæiske grænser, blot tolddokumenterne er på plads. Flere og flere europæiske lande har indført midlertidig grænsekontrol – enten i form af stikprøvekontrol eller i form af, at de har vedtaget lovgivning, der giver regeringerne bemyndigelse til at kræve systematisk id-kontrol af passagerer, der krydser grænserne.

I Danmark er rederier, busselskaber og togoperatører nu underlagt et krav om at gennemføre personkontrol. Det vil give en masse administrative byrder for disse tre typer transportaktører – og den midlertidige grænsekontrol vil givetvis kunne få konsekvenser for godstransporten med skib, tog og jernbane. Denne nye politiske virkelighed vil vi følge tæt i 2016.