23948sdkhjf

Franske karteller straffet

Myndighederne har slået hårdt ned på synderne.

20 franske transportvirksomheder og deres organisation – TLF – er blevet dømt for prisaftaler og karteldannelse.

Og straffen er ganske kontant: nemlig 672 mio. euro, der fordeles på de enkelte selskaber efter den anslåede gevinst ved aftalerne.

Sagen, der har været i gang i fem år, rammer økonomisk hårdest de franske statsbaner, SNCF, og deres datterselskab Geodis, det franske postvæsen samt kurertjenesterne DHL, TNT og GLS, der ifølge afgørelsen i tidsrummet 2004-2010 har ”afstemt deres tarifforhøjelser”. Blandt de øvrige større aktører i kartellet er DB Schenker og Kuehne + Nagel.

Derudover er andre selskaber også straffet for prisaftaler om dieseltillæg over for transportkøberne.

Organisationen TLF skal betale 1,4 mio. euro for sin rolle i det ulovlige samarbejde.

Konkurrencemyndighederne fastslår nemlig, at aftalerne er indgået hvert forår som en del af et ”erfaringsudvekslingmøde”, der er afviklet hos TLF. I mødeindkaldelsen er en fælles prisfastsættelse ikke nævnt, men hemmeligholdt under betegnelsen ”Diskussion om konjunkturer”.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078