Ny gardintrailer til LM
Kel-Berg leveret til Ans-vognmand.
Lastas i Hedensted har leveret denne nye fire-akslede Kel-Berg gardintrailer til LM Transport i midtjyske Ans.
Traileren kan tage op til 24 europaller, har en tilladt totalvægt på 48.000 kg, et tilladt bogietryk på 30.000 kg. og står på ni-tons SAF-skaler med SAF-skivebremser og original SAF-luftaffjedring. Derudover er der monteret liftaksel på fjerde aksel.
Traileren er opbygget på et letvægts-chassis med længdevanger opsvejset i I-profil, St. 52.3. Den leveres med 28 mm hårdttræs-planker nedlagt i galvaniserede omega profiler fastgjort med galvaniserede skruer.
Gardintraileren er leveret af Lastas’ Jan Bertelsen.