23948sdkhjf

Faldende godsmængder i containerne

Omsætningen er stort set stabil i fragtmængden.

I tredje kvartal blev der håndteret 21 mio. ton gods fra fragtskibe og færger i danske havne, hvilket er uændret i forhold til andet kvartal, oplyser Danmarks Statistik.

Gods i containere faldt 7 procent i kvartalet og påvirkede således aktiviteten negativt. Det samlede antal håndterede containere var 123.000, hvilket er et fald på 2 procent.

Færgerne, som sejler med en fjerdedel af alt gods, tog 2 procent mere gods med i tredje kvartal end samme kvartal sidste år. Udenrigsfærgerne, som fragter 92 procent af færgegodset, steg 3 procent, mens indenrigsfærgerne havde en tilbagegang på 6 procent.

Flere færgepassagerer fra Tyskland

Der var sammenlagt 12 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 2 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Det var trafikken på udenrigsruterne, som trak stigningen med en vækst på 3 procent. Passagertallet på indenrigsruterne var uændret i forhold til sidste år.

Alle udenrigsruterne bortset fra øvrige ruter havde stigning i tredje kvartal - den største stigning havde ruterne til Tyskland med en stigning på 6 procent. Et stort fald på 49 procent i de øvrige ruter skyldes især lukningen af ruten mellem Esbjerg og Harwich.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109