23948sdkhjf

Billigere at sejle ved Østafrika

Mindre risiko for piratangreb afspejles nu i forsikringspræmien.

Nu bliver den såkaldte ”Listed Area” i det Indiske Ocean mindre.

Der har været færre piratangreb i området og de, der har været eller været forsøgt, har fundet sted tættere på kysten. ”Listed Area” har betydning for skibenes forsikring, da det er dyrere at forsikre sig ved sejlads i disse områder.

Det er Joint War Committee, som på et møde i London den 9. december besluttede at formindske det areal, som figurerer som ”Listed Area” i det Indiske Ocean. Komitéen er et London-baseret organ, som bl.a. laver denne type vurderinger til brug for forsikringsbranchen.

Det sker i forlængelse af diskussioner i den internationale Contact Group on Piracy off the Coast of Somalia (CGPCS), hvor industrien selv er med til at fastsætte det såkaldte High Risk Area, hvor skibene skal træffe særlige foranstaltninger for at beskytte sig mod piratangreb.

Her er High Risk Areaet blevet ændret for nogle måneder siden, og det reducerede område trådte allerede i kraft den 1. december 2015. Det fortæller Morten Glamsø, chefkonsulent i Danmarks Rederiforening og deltager i CGPCS-møderne.

-Det har hele tiden været vores holdning, at man bør se dynamisk på både ”Listed Area” og ”High Risk Area”. Derfor er det et godt skridt frem, at vi nu har sikret bred industriopbakning til et justeret område, og jeg glæder mig over, at det nu påvirker det område, som forsikringerne laves ud fra. For det er klart, at når risikoen falder, så bør præmierne for rederierne følge efter, siger Morten Glamsø.

Han fortæller, at reduktionen af området er trådt i kraft, efter at det blev stadfæstet på mødet den 9. december 2015. Det vækker også glæder hos eksempelvis A.P. Møller-Mærsk A/S:

-Det er positivt, at Joint War Committee har besluttet at indskrænke ”Listed Area” i det Indiske Ocean med udgangspunkt i den aktuelle risiko. Dette har særligt betydning for skibe, der er på charter, da operatøren ikke har mulighed for direkte at forhandle vilkår med redernes forsikringsselskaber, og regningen for disse derfor går videre til operatøren, konstaterer Lars Henneberg, Head of Risk Management at A.P. Møller-Mærsk A/S, som derfor glæder sig over ændringen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063