En ny strategisk analyse viser, at en fast Kattegatforbindelse vil koste cirka 118 milliarder kroner. Det betyder, at den brugerfinansierede model, der er anvendt på Storebælt og Øresund ikke kan betale en Kattegatbro, fordi trafikprognoser viser, at brugerbetaling højst kan finansiere omkring 67 mia. kr.

Resten skal regering og Folketing finde hos skatteyderne, og det er næppe realistisk. Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V) sender da også de østjyske brodrømme til bunds.

Faglig afklaring

Ministeren har i forlængelse af offentliggørelsen af analysen indkaldt den politiske kontaktgruppe bestående af regionsrådsformænd, KKR-formænd og formanden for Kattegatkomiteen til en drøftelse af indholdet af analysen i starten af det nye år.

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt udtaler i en pressemeddelse:

- Jeg er først og fremmest glad for, at det nu endelig er lykkedes at få færdiggjort analysen af en fast Kattegatforbindelse. Vi har længe haft behov for et fagligt grundlag til brug en afklaring af de videre perspektiver, lyder det fra ministeren:

- En fast Kattegatforbindelse er et meget stort projekt. Det vil også være et meget dyrt projekt til ca. 118 mia. kr. Til sammenligning vil de to broanlæg på en Kattegatforbindelse være ca. tre gange så lange som de to broanlæg på Storebæltsbroen. Jeg har i dag på et møde i den grønne forligskreds med deltagelse af RV, DF, V, S, SF og LA forelagt resultatet om et statsligt tilskudsbehov på 51 mia. kr. for en fast Kattegatforbindelse.

Går ikke videre

- Ordførerne skal selvfølgelig have lov til at fordøje resultatet og nærlæse rapporten. Regeringen påtænker dog ikke at gå videre med en fast Kattegatforbindelse til 118 mia. kroner, slutter ministeren.

Den strategiske analyse af en fast Kattegatforbindelse er en del af de samlede strategiske analyser, der blev igangsat som et led i ”Aftale om en grøn transportpolitik” (V, DF, LA, K, S, R og SF) fra 2009.

Analysen belyser en fast forbindelse over Kattegat mellem Røsnæs på Sjælland via Samsø til Hov syd for Aarhus. Anlægsomkostningerne anslås at udgøre knap 118 mia. kr., hvoraf ca. 95 mia. kr. går til kyst-til-kystforbindelsen og ca. 23 mia. kr. går til landanlæg.

En fast Kattegatforbindelse vil medføre væsentlige rejsetidsforbedringer for billister og togpassagerer mellem særligt Sjælland og Jylland. Således vil eksempelvis en rejse mellem København og Aarhus kunne gennemføres på 58 minutter med tog og 2 timer og 20 minutter med bil.

Trafikprognoser

Resultater fra de trafikale beregninger viser, at ca. 26.900 køretøjer og ca. 15.800 togpassagerer pr. hverdagsdøgn forventes at ville benytte en fast Kattegatforbindelse i 2030. Dette svarer til henholdsvis 12 mio. køretøjer og 5 mio. togpassagerer om året.

Den finansielle analyse viser, at en fast Kattegatforbindelse ved en tilbagebetalingstid på 40 år og samme takstniveau som Storebæltsforbindelsen vil kræve et finansielt tilskud på ca. 50 mia. kr. Det svarer til et gennemsnitligt årligt tilskud på 2,4 mia. kr. fra åbningsåret. Dertil kommer færre indtægter på Storebæltsforbindelse på ca. 1,8 mia. kr. årligt, idet 39 pct. af vejtrafikken og 63 pct. af togtrafikken på en fast Kattegatforbindelse forventes at komme fra Storebæltsforbindelsen.

Den finansielle analyse indeholder en række følsomhedsberegninger, hvor centrale parametre som anlægs- og finansieringsomkostninger samt trafikudviklingen afviger fra forudsætningerne i hovedscenariet. Beregningerne viser, at en fast forbindelse fortsat vil kræve et finansielt tilskud i milliardklassen selv med en kombination af mere optimistiske forudsætninger om lavere anlægsomkostninger og en lavere realrente eller ved højere trafikvækst før og ved åbning af forbindelsen.

Fakta om den faste Kattegatforbindelse

Den faste Kattegatforbindelse, der indgår i den nye strategiske analyse, består af to broer. Én mellem Røsnæs og Samsø på 19 km og én mellem Samsø og Hov syd for Aarhus på 20 km. Til sammenligning er de to broanlæg på Storebælts-forbindelsen hver på knap 7 km.

På Samsø vil der skulle anlægges 7 km ny jernbane og en regionaltogstation samt 7 km motorvej inklusiv til- og frakørselsanlæg. På Sjælland omfatter landanlæggene en fuld udbygning af den nuværende rute 23 og en ny motorvejsstrækning på halvøen Røsnæs, samt anlæg af en ny dobbeltsporet højhastighedsbane fra Lejre til Røsnæs. I Østjylland består vejanlægget af to nye vejstrækninger i form af en motorvej fra Hov til Høring sydvest for Aarhus samt en motorvej fra Hov til Horsens. For jernbanen anlægges en ny dobbeltsporet højhastighedsbane fra Hov til Hasselager syd for Aarhus.

Den faste forbindelse er i den strategiske analyse ikke dimensioneret til godstog, hvilket er med til at gøre forbindelsen billigere. Der er i analysen forudsat en realrente på 3 procent og en tilbagebetalingsperiode på 40 år.