23948sdkhjf

Femern Bælt-møde udsættes

Forligskredsen mødes i det nye år.

Femern Bælt-møde udsættes

Forligskredsen mødes i det nye år.

Forligsmødet omkring den finansielle analyse rykkes til først i det nye år. Det giver mulighed for at få resultatet af den eksterne kvalitetssikring med i den finansielle analyse.

Som besluttet på mødet den 21. oktober 2015 i Femern Bælt-forligskredsen har Transport- og Bygningsministeriet igangsat en ekstern kvalitetssikring af dels omfanget af reserver i sænketunnelprojektet, dels risikofordelingen mellem Femern A/S og entreprenørkonsortierne i de fire store anlægskontrakter. Resultatet af den eksterne kvalitetssikring, der udføres af den internationale rådgiver EY, forventes at foreligge i januar 2016. På den baggrund kan projektets samlede finansielle analyse færdiggøres.

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt udtaler:

- Når vi har resultatet af den igangsatte eksterne kvalitetssikring af reserver og risikofordeling, ved vi, hvor store reserver der bør være i Femern A/S’ anlægsbudget for sænketunnelprojektet. Herefter vil Femern A/S kunne færdiggøre beregningerne og opdatere den finansielle analyse.

- Femern A/S er klar med deres beregninger, men det giver ikke mening på nuværende tidspunkt at få en orientering om de finansielle beregninger, Femern A/S har foretaget, da vi stadig mangler resultatet af kvalitetssikringen af reserverne.

Der vil skulle tages endelig stilling til projektets videre forløb i god tid inden udløbet af vedståelsesfristen i medio maj på de modtagne tilbud på de store anlægskontrakter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078