23948sdkhjf

Letland glad for cabotage

DTL: Interessante og vigtige signaler fra EU.

Torsdag var EU-landenes transportminstre samlet i Bruxelles for at drøfte vejtransportbranchens vilkår, og det luxembourgske formandsskab indledte mødet med at slå fast, at situationen i dag lider under juridiske tvivlsspørgsmål og unfair konkurrence samt en efterlysning af harmoniserede regler for cabotage og kørehviletid.

Transportkommissæren, Violeta Bulc, understregede, at det var fælles-europæiske udfordringer, som krævede fælles-europæiske løsninger, men understregede også, at yderligere liberaliseringer måtte gå hånd i hånd med det sociale ansvar, og at hun så frem mod samarbejdet om en vejtransportpakke i 2016.

Helt fælles fodslag i kredsen var der dog ikke. Fra lettisk side blev cabotagekørsel fremhævet som afgørende for Letland.

-Det er jo en ren tilståelsessag, som bekræfter, at nogle udnytter cabotage som en storskala forretningsmodel – og ikke som cabotage oprindeligt var tænkt, nemlig som enkeltstående ture, der udføres for at begrænse tomkørsel, og altså hverken systematisk, løbende eller permanent. siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd.

Der var derimod bred enighed om fordelene ved ensartede regler. Den danske minister gav udtryk for, at man må få forbedret køre- hviletidsbestemmelserne. Bestemmelserne er for komplicerede, som de ser ud i dag, slog Hans Christian Schmidt fast. Den danske minister plæderede også for en harmonisering af reglerne og appellerede til, at alle lande praktiserer reglene ensartet. Det stod også klart, efter det danske indlæg, at man fra dansk side ønsker, at kommissionen skal se på, hvordan vi definerer cabotage. Bl.a gav ministeren udtryk for, at cabotage bør defineres udfra antal kørte km og ikke antallet af ture, at cabotage bør begrænses. Og at, som det blev formuleret, «Cabotage must be temporary in nature and restricted in scope» altså være midlertidigt i sin karakter og begrænset i sin udbredelse.

-Jeg er først og fremmest glad for, at også de sociale dimensioner ved transporterhvervet, herunder de vilkår der opstår som følge af social dumping og unfair konkurrence, står helt centralt i debatten ved rådsmødet. Og jeg er fortrøstningsfuld efter at have hørt den danske ministers position. Jeg ved godt, at det her er det lange seje træk og en proces, hvor der skal kæmpes længe før alle regler og al kontrol sidder i skabet – men det er godt nyt for DTL-vognmændene, at både den danske minister, de toneangivende lande og ministerrådet har fokus de rigtige steder.

-Det er godt, at den danske minister forsøger at tænke i nye baner i forsøget på at indhegne cabotagekørslen, fx i overvejelser om begrænsinger på antal kørte cabotage-kilometer, slutter Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063