23948sdkhjf

Polske søfolk frigivet af pirater

På vej hjem fra Nigeria.

Kaptajnen og fire besætningsmedlemmer fra containerskibet Szafir er blevet frigivet af nigerianske pirater. Det fortalte Polens statsminister Beata Szydlo og udenrigsminister Witold Waszczykowski tirsdag på en pressekonference.

De fem søfolk blev kidnappet den 27. november, hvor pirater tidligt om morgenen trængte om bord på det polske skib. 11 besætningsmedlemmer undslap piraterne ved at låse sig ind i skibets motorrum, men fem søfolk blev taget til fange af piraterne.

Udenrigsministeriet sendte medarbejdere til Nigeria, der har taget kontakt til de centrale og lokale myndigheder, der hjalp den polske side med at komme i kontakt med kidnapperne.

Det polske rederi Euroafrica har herefter forhandlet med kidnapperne og fået gidslerne fri efter mindre end to ugers fangenskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078