Af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa og Poul Bruun, innovationsdirektør i ILT, Innovationscenter for Logistik og Transport.

Hvis europæiske virksomheder skal følge med markedsudviklingen og skærpe deres konkurrenceevne globalt, skal vi tage skyklapperne af og blive langt dygtigere til at gribe mulighederne i den digitale udvikling. Hvis Europa bare lader stå til og sættes i det digitale kapløb, vil vi rent økonomisk blive udkonkurreret af Asien og Nordamerika. Afgørende for europæiske virksomheders succes er, at vi som et informationssamfund bliver dygtigere til at håndtere, udvælge og analysere de stigende mængder af data. Men det er vigtigt, at myndighedernes regulering kan følge med.

En undersøgelse fra den europæiske konsulentvirksomhed BARC, med speciale i Big Data, viste, at mere end 63 procent af europæiske virksomheder ikke havde en strategi i forhold til at inkorporere Big Data i deres virksomhed. Blot 14 procent af de adspurgte virksomheder havde en strategi.

Information der styrker virksomheden

En god Big Data-strategi handler om at finde den information i mængden af data, som giver værdi og styrker ens virksomhed. Anvendelse af Big Data og cloud computing kan være med til at kortlægge forbrugernes adfærd og brug af serviceydelser, ligesom de kan give bedre ordrestyring, mere målrettet kundekontakt og en mere individualiseret produktion.

Det åbner op for spændende nye muligheder, der kan føre til øget innovation baseret på detaljeret viden om forbrugernes adfærd og ønsker.

En af de brancher, hvor Big Data i stigende grad indfases i disse år, er transport- og logistiksektoren. Ifølge en OECD-rapport om Big Data og Transport fra 2015 vil det ændre transportsektoren markant. Vi er vidner til en rivende udvikling.

En lastbil i dag minder efterhånden mere om en smartphone på hjul end en bil, da tusindvis af køredata sendes tilbage til producenten. Sensorer fortæller, om lastbilen kører uhensigtsmæssigt, om chaufføren kører brændstoføkonomisk eller lader foden hvile for meget på speederen, eller om bilen kører over et hul på vejen. Alle disse data går ud i skyen af data og samles hos producenterne, som i dag bruger dem til at forbedre bilen og tilpasse dem til de forskellige køremønstre og behov fra virksomhederne.

På samme måde gælder det for transport- og logistikvirksomheder at opbygge systemer, der indfanger de relevante data automatisk og gør dem anvendelige i virksomhedernes styringssystemer til transportplanlægning, fakturering, løn og bogholderi. Det kan styrke virksomhedens planlægning af aktiviteter, kundedialog og samspil med myndighederne.

Perspektiverne i transport- og logistiksektoren er meget store ikke mindst i analysen af kørselsmønstre.

Parløb i højt tempo

En af stenene på vejen for en fuld digitalisering af det indre marked er manglen på ensartede regler på tværs af de europæiske lande. Ofte er den nationale datalovgivning og databeskyttelse et følsomt område. Det skal der arbejdes på i europæisk regi. Men en markant udfordring er den hastighed, som den digitale udvikling og følgekoncepter udvikler sig med. Myndighederne er foreløbig kommet til kort, fordi lovgivningsprocessen sker i et langsommere tempo. Vi ser allerede udfordringerne med deleøkonomiske tiltag som Uber på taxaområdet.

Hvis Danmark og Europa skal med på digitaliseringsbølgen, er det vigtigt, at erhvervslivet retter øjnene mod, hvordan vi tackler den øgede digitalisering til fælles fordel og sikrer et tæt samarbejde med myndighederne nationalt og i EU. Lovrammerne skal være mere tidsvarende, så de matcher udviklingen, og det bør ske i tæt parløb med erhvervslivet. Kun ved fælles fodslag og fælles løsninger kan vi gribe digitaliseringen og styrke vores konkurrenceevne uden for Europa.